
1 / 2

2 / 2
Suminagashi Workshop
Nørregade 30 Baghuset 3. sal, 1165 Copenhagen
Kom med og dyk ned i den ældgamle japanske marmoreringsteknik Suminagashi. På workshoppen vil du få en introduktion til teknikken og skabe dine egne tryk på papir.
Suminagashi er en meget umiddelbar og intuitiv teknik, som alle kan være med til - ingen forkundskaber er nødvendige.
Kort fortalt handler Suminagashi om at skabe mønstre med pensler og blæk på overfladen af et vandkar, som derefter forsigtigt overføres på papir.
Det er en meget meditativ proces, og du vil måske bliver overrasket over, hvor fordybet du bliver i aktiviteten.
Suminagashi - som kan oversættes til “blækkets dans på vandet” - bygger på lethed og tilfældighed. Blækdråber lægges forsigtigt på vandoverfladen og formes af åndedræt, vind eller en let bevægelse i rummet. Hvert Suminagashi-tryk er et unikt og uforudsigeligt øjebliksbillede, som ikke kan kontrolleres. Dette gør det til en sjov og god øvelse i at give slip og være til stede i nuet, og medvirker til at det kan føles meget afslappende og frisættende at arbejde med.
Suminagashi-teknikken stammer fra Heian-perioden i Japan (794-1185) og blev bla. blev brugt til at dekorere papir til kalligrafi, poesi og bøger.
Teknikken er tæt forbundet med den japanske æstetikwabi-sabi, som handler om at se skønhed i det uperfekte, det enkle og det forgængelige.
Efter workshoppen vil du have kendskab og inspiration til at arbejde videre med teknikken derhjemme, og du vil også få nogle smukke tryk med hjem, som fx. kan bruges i bogbinding eller andre kreative projekter.
Materialer inklusiv forskelligt papir til prøvetryk og 3 ark A3 kozopapir er inkluderet i prisen.
Du skal medbringe:
Kom i komfortabelt tøj - der er kunstnerkitler til rådighed.
Medbring gerne to yoga/ træningsblokke - de er ikke nødvendige, men rare at hvile armene på.
Nästa tillgängliga datum

Jan 30 6:00 PM-8:30 PM
Suminagashi WorkshopNørregade 30 Baghuset 3. sal, CopenhagenKöp ett presentkortGe någon du bryr dig om en upplevelse de aldrig kommer att glömma.
Boka ett privat eventSka du hålla ett privat event?
Vi håller även privata tillställningar för större sällskap, som företagsevent. Skicka oss en förfrågan här så återkommer vi till dig så snart som möjligt.
