Kom med og oplev den magiske verden af Ebru Marmorering, hvor farver flyder på vandoverfladen og forvandles til levende, organiske mønstre på papir.
På workshoppen vil du få mulighed for at skabe en masse smukke tryk som fx. kan anvendes i bogbinding, til kort, collage eller indrammes som de er. Vi vil arbejde med traditionelle farver baseret på jordpigment på overfladen af vand som er tyknet med Carrageenan.
Marmoreringsteknikken Ebru har rødder i Centralasien og Persien, hvor den igennem tiden er blevet brugt til at udsmykke manuskripter, kalligrafi og officielle dokumenter. Senere fandt teknikken vej til Europa, hvor den hurtigt blev populær inden for bogbinding, papirfremstilling og brevpapir. På workshoppen vil vi arbejde med både tradtionelle og mere moderne tilgange til Ebru.
At arbejde med Ebru er en meget meditativ og sanselig proces, som man nemt bliver opslugt af. Det kræver ingen forkundskaber at være med og alle er velkomne.
-
Introduktion til Ebru - historie, teknik og materialer.
-
Mulighed for at skabe en masse smukke tryk på din egen arbejdstation.
-
Alle materialer er inklusiv.
-
Der vil være kaffe, te, boblevand og snacks til rådighed.
-
Kom i behageligt tøj og sko, som kan tåle at få lidt farve på sig. Der er kunstnerkitler til rådighed i studiet.

